Social bæredygtighed og ledelse

Bæredygtig ledelse af samfundets velfærdsydelser kan grundlæggende karakteriseres ved ledelse af relationer imellem mennesker. Relationer som er præget af gensidighed og forpligtet anerkendelse af hinanden. Relationer, hvor alle får mulighed for aktiv deltagelse, og alle bliver forpligtiget til at yde deres bedste og tage ansvar for egen og andres trivsel, læring og udvikling. Der er tale om ledere, som agerer som forhandlere politisk og organisatorisk og som dagligdagsinspiratorer, der lytter til medarbejderne og reagerer på det. Ledere som er opmærksomme på den magt og de forhandlinger, der hele tiden udspiller sig, når mennesker interagerer, og når de forsøger at påvirke hinanden med deres respektive intentioner. Ledere som skaber mening, rammevilkår og retning for beslutningsrummet.

CeSoB’s ledelsesmæssige fokus er især rettet mod: Strategisk ledelse, helhedstænkning, motivation, fællesskabelse

I CeSoB er vi inspireret af de fremadrettede fokusområder, som 30 forvaltningsforskere lancerede i et debatoplæg i 2012 (udgivet af forvaltningspolitik.dk)

Forskergruppen stiller spørgsmålstegn ved dele af den tænkning, der præger offentlig forvaltning, og den udvikling som den offentlige sektor har gennemgået.

Debatoplægget anviser en anden vej til øget effektivitet i den offentlige sektor, som lægger vægt på højnelse af de offentlige ansattes indre motivation, fremme af offentlig innovation, bedre koordination og samspil, samt mobilisering af de mange ressourcer, der findes hos virksomheder, borgere og frivillige. Grundlæggende kan man sige at debatoplægget med sine initiativer til en ny forvaltningspolitik ønsker at fremme både økonomisk, social, politisk og miljømæssig bæredygtighed.

Nedenstående er uddrag fra forvaltningspolitik.dk’s bud på udvikling af den offentlige sektor, hvor vi i CeSoB især har fokus på at offentlig ledelse i et bæredygtigt perspektiv er udvikling af:

Strategisk ledelse: Strategisk ledelse kan styrkes ved, at man på ledelsesniveau bliver bedre til at ’sætte holdet’ og arbejde mere sammen på tværs af forvaltninger og offentlige organisationer og styrelser. Samtidig kan mellemledernes ledelsesmæssige råderum med fordel udvides gennem delegering af ansvar og kompetence med henblik på at skabe dynamik fra neden. Strategisk ledelse i den offentlige sektor handler ifølge Kurt Klaudi Klausen om at stille eksistentielle spørgsmål, at tage fremtiden alvorligt og forsøge at foregribe og forme den. Den strategiske leder skal formå at nytænke og genopfinde sin organisation. Strategisk ledelse er ifølge Klausen ikke forbeholdt det øverste niveau, men skal praktiseres af enhver offentlig leder, med udgangspunkt i lederens hierakiske placering, og med udgangspunkt i det strategiske råderum som konteksten og den strategiske situation definerer. Strategisk ledelse er langsigtet, rummer prioriterede indsatser med særlig vægt på at forestille, forudse og fremskrive.

Motivation: mening og faglighed: Tillidsbaseret styring og ledelse kan bidrage til at styrke medarbejdernes indre motivation og produktivitet. På den ene side skal der gives rum til selvstændighed og faglig indsigt og engagement, og på den anden side skal der måles på nogle få og tydelige resultater og effekter – uden at det sluger for mange ressourcer og opfattes som et udtryk for mistillid og kontrol. Resultatmåling skal fungere som en feedback på frontlinjens indsats, og det er vigtigt, at den bliver opfattet som meningsfyldt og understøttende af medarbejderne, så de kan se, om de er på rette vej, og kan dokumentere resultaterne af deres anstrengelser. De offentlige ydelser kræver en specialiseret viden som de fagprofessionelle besidder. I et ledelsesperspektiv kan det være hensigtsmæssigt at give mere plads til den fagprofessionelles viden, villen og kunnen.

Et menneskeorienteret ledelsesparadigme

Begreberne management og leadership betegner en modstilling inden for ledelsesforskning, som har udviklet sig indenfor de sidste 30 år. I praksis er det to begreber der ofte går hånd i hånd, og udgør nogle facetter af ledelse.

Managementteorierne har overvejende en mål-rationel måde at diskutere ledelse på. Leadership-teorierne hælder mere over imod den fortolkende tilgang, idet der tales om at skabe mening og følgeskab, om at lede forandringer og innovation.

CeSoB repræsenterer en bred teoretisk lærings- og ledelsestilgang. Fælles for vores teoretiske grundlag er, at det indskriver sig i et menneskeorienteret ledelsesparadigme, hvis hovedbestanddele indskriver sig i en konstruktivistisk ledelsesteori. Vi baserer os på bæredygtige ledelsesteorier, der arbejder med en mere dybdegående forståelse af, hvad det kræver, når man leder mennesker.

Hverdagen i løst koblede, videnintensive offentlige virksomheder, som dagtilbud, skoler, sociale tilbud mm, er præget af turbulens og usikkerhed, højt tempo og høj ændringshastighed, ofte kortvarige udviklingsprocesser og høj grad af organisatorisk kompleksitet. Lederne på alle niveauer skal kunne håndtere ”improvisationer” i organisationen, og ledelse kan ofte nærmere karakteriseres som projektledelse end en egentlig ledelsesposition. Kommunikation og handling kommer således i centrum, og får større betydning end den hierarkiske struktur, der stadig eksisterer i stort set alle organisationsdesigns.

Organisationspsykologen Karl Weick siger, at det at lede ind i fremtiden drejer sig om at skabe mening og retning, og i mindre grad være slave af beslutningstagen. Dette er i høj grad hvad ledelse handler om: at skabe mening og retning i en uforudsigelig verden af skiftende mønstre og relationer. Den effektive leder er den der søger efter bedre spørgsmål, bliver i bevægelse, uddelegerer beslutninger til dem med den bedste viden, skaber gode historier og er optaget af at opdatere og opfordrer til at improvisere.

Bæredygtig ledelse i et helhedsperspektiv

Bæredygtig ledelse – handler i CeSoB’s forståelse om ledelse af bæredygtige pædagogiske og sociale institutioner. Det betyder helhedstænkning hvor der tænkes i sammenhæng mellem struktur – relationer – indhold. Det handler om at udvikle hele mennesker og tænke fremtidige organisations- og institutionsformer som en konsekvens af de forskellige politiske reformer. Ledelse ses ikke som isoleret fænomen, men er til for at fremme indhold.

At understøtte ledelse af social bæredygtighed kan praktiseres gennem:

  • Etablering og understøttelse af ledernetværk. Disse netværk vil have fokus på ledernes ansvar, fortsatte motivation i forandringsprocesser, daglig sparring med implementeringsteam og det øvrige personale, ”oversættelse” af reformens indhold samt kontinuerlig tilpasning i forandrings- og implementeringsprocesserne.
  • Ledelse af evalueringskultur: Evidensbaseret ledelse med fokus på en refleksiv kapacitet i ledelse. At tage beslutninger på et oplyst grundlag og skabe en evalueringskultur, der løbende sikrer et godt grundlag at træffe beslutninger ud fra.
  • Ledelse af tværprofessionelt samarbejde: Ledelsens rolle i forhold til en helhedsorienteret og bæredygtig udvikling af det tværprofessionelle samarbejde på skolerne, i daginstitutionerne, de sociale institutioner mm. Læring i praksisfællesskaber, læring som socialt fænomen ud fra Etienne Wengers sociale teori om:
    1. Mening: at opleve vores liv som meningsfuldt
    2. Praksis: en betegnelse for fælles historiske og sociale ressourcer
    3. Fællesskab: sociale konfigurationer, hvor vores handlinger defineres som værd at udføre
    4. Identitet: en betegnelse for hvordan læring ændrer, hvem vi er
  • Fællesskabende ledelse: Hvad skal der til for at få forskellige interessenter (ledelsen, de fagprofessionelle, forældre, elever, brugere og eksterne interessenter) til at samarbejde om en fælles opgave (at udvikle hele mennesker) til gavn for alle? Fællesskabende ledelse klæder lederne kompetencemæssigt på til at etablere et frugtbart samarbejde, først og fremmest mellem de fagprofessionelle, og at udvikle en fælles strategi for målrettet udvikling, men også i forhold til at trække på borgere, forældre og det omgivende samfund ind som ressourcer, der aktivt kan anvendes i et udviklingsperspektiv.
  • Forandringsledelse og implementering: om skabelse af medejerskab som en afgørende faktor for om implementering lykkes og er bæredygtig. Hvordan politiske beslutninger (f. eks. folkeskolereformen) bringes til virkeliggørelse med alle involverede aktørers aktive medvirken. At udarbejde en forandringsteori der kan understøtte implementeringen af de indsatser i kommunen, som har til formål at styrke og kvalitetssikre virksomhedens sociale kapital og bæredygtighed. En forandringsteori der beskriver sammenhænge mellem kommunens målgrupper, målsætninger, handlinger (indsatser og aktiviteter) og de resultater og virkninger, der opnås i kraft af virksomhedens handlinger. En forandringsteori baseret på dialog og strategisk kommunikation (læs mere om forandringsteori og implementering)