Samarbejde med forældrene som forudsætning for social bæredygtighed

Et gensidigt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og professionelle er ikke en selvfølge. Ofte betegner pædagoger og lærere samarbejdet med forældrene som svært, belastende og tidskrævende.

Regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud skriver i sine anbefalinger/pejlemærker fra maj 2012, at personalet oplever forældresamarbejdet som modsætningsfyldt:

(…) “på den ene side skal forældrene ses som en ressource, på den anden skal forældrene vejledes i forhold til barnets læring og trivsel. Og når man prøver at beskrive, hvordan forældre kan være en ressource, ender man med, at det er bestemte krav der stilles. I nogle dagtilbud er der klare krav til forældrene. Det drejer sig både om krav af praktisk karakter – som ansvarlighed for solcreme og tøj – og krav om, at forældrene støtter op om børnenes læring og inklusion i fællesskaber, blandt andet ved at forældrene får mere fokus på at understøtte læringsaktiviteter i hjemmet og ved at arrangere legeaftaler på tværs af børnegruppen.” (kilde: www.uvm.dk/fremtidensdagtilbud1 s. 20)

Når der stilles bestemte og konkrete krav fra den ene side af et samarbejde forsvinder gensidigheden. Det bliver den mere magtfulde part der definerer, hvori samarbejdet skal bestå. Der er ofte en forståelse af, at forældre – og ikke mindst forældre til socialt eller på andre måder udsatte børn – skal vejledes og bibringes gængs professionel viden om børns udvikling og opdragelse, som de skal informeres om og eventuelt trænes i.

Et mere bæredygtigt samarbejde vil i højere grad bygge på overvejelser, som her er formuleret af to pædagogiske konsulenter, Birthe Harboe og Lotte Georg:

“Vi valgte i stedet at se forældre som personer, der besidder særlig indsigt og værdifuld viden, der kan tilføje væsentligt nyt til de fælles forståelser af barnet. Og vi postulerer følgelig, at brugbar viden opstår i konkrete samspil mellem involverede parter, som sammen formår at generere nye kombinationer af ideer og handlinger. For at kunne tilnærme os en sådan samarbejdsform, som respekterer såvel forældrenes som pædagogernes bidrag og anser dem som lige vigtige, forudsætter vi helt elementært, at parterne må være i kontinuerlig dialog med hinanden om at skabe bedre rammer om barnets trivsel, selvværd og læring.” (Georg og Harboe, 2009, Social Kritik nr. 120, s. 68)

Et socialt bæredygtigt samarbejde mellem forældre og lærere/pædagoger bygger på en kommunikation, der er præget af åbenhed over for den andens tanker og ideer, og på en forståelse af, at barnet kun får det fulde udbytte af dagtilbuddet/skolen, hvis viden fra begge parter kommer i spil.

Vigtige principper for samarbejdet kan være:

  • Samarbejdet med forældrene skal ses i et 0 – 18 års perspektiv. Der bliver tabt rigtig meget viden, kontakt og interesse i overgangen fra dagtilbud til skole. Men også fra indskolingen og videre gennem børnenes skoleliv. Forældresamarbejdet skal bygges op lige fra barnets start i vuggestuen.
  • Forældresamarbejdet skal bygge på dynamikken mellem samarbejdet omkring det enkelte barn og samarbejdet med hele forældregruppen. Problemstillinger må ikke kun tillægges det enkelte barn og dets forældre. Forældre vil gerne have støtte fra gruppen af forældre – og omvendt vil gruppen af forældre gerne påtage sig et ansvar for alle børns trivsel i skolen.
  • Forældresamarbejdet kan ikke kun bestå i det årlige eller halvårlige forældremøde. Der skal opbygges fora for dialog og innovation, hvor forældre og pædagoger/lærere indgår. Pædagoger/lærere skal opbygge kompetencer til at samarbejde med forældre, som ikke nødvendigvis er enige med dagtilbuddet/skolen.
  • Der er mange bestemmelser om dagtilbud og skoler, som definerer det daglige liv og læring for børnene, men som forældrene ikke har lod og del i. Det kan være vanskeligt at involvere forældre i noget, de ingen indflydelse har på. Der er f.eks. i dagtilbudsloven særlige regler for etniske minoritetsbørn og deres forældre, men erfaringen viser, at ovenfra kommende pres ikke virker. Der skal findes nye måder at samarbejde på, hvor forældrene har en reel indflydelse, og hvor der skabes en frugtbar balance mellem læreres/pædagogers faglighed og forældrenes viden om deres eget barn og interesse for trivslen i børnegruppen.
  • Samarbejdet skal kunne give konkrete resultater, som kan opleves og beskrives. Det skal give
    mening for både forældre og pædagoger/lærere!

Der er meget lidt dansk forskning om forældresamarbejde i skoler og dagtilbud, og der mangler grundige og innovative projekter, hvor der eksperimenteres med nye former. Center for Social Bæredygtighed vil meget gerne indgå i samarbejde med dagtilbud/skoler/kommuner om sådanne projekter.