Inkluderende læringsfællesskaber

At skabe mening er en nøglefunktion i et inkluderende læringsfællesskab. I skolen handler det naturligvis om faglig mening, men i lige så høj grad om social mening, idet læring og trivsel ikke er hinandens modsætning, men hinandens forudsætning. I princippet gælder det samme i dagtilbuddet, på ungdomsuddannelsen og på arbejdspladsen.

Med skolen som eksempel:
En skoleklasse består af flere relationelle fællesskaber, hvor der som minimum kan skelnes mellem tre typer af relationer:

  1. relationer mellem eleverne indbyrdes,
  2. mellem eleverne og lærerteamet (lærere og skolepædagoger) og
  3. relationer i lærerteamet.

At skabe bæredygtige forandringsprocesser fordrer derfor som udgangspunkt en analyse af meningsskabelsen i læringsmiljøets forskellige relationelle fællesskaber, som kan danne grundlag for, hvor der skal sættes ind.

En simpel analysemodel kunne se sådan ud:

Faglig mening Social mening
Relationen mellem børnene
Relationen mellem børn og voksne
Relationen mellem de voksne

Dette giver samtidig grundlag for at forstå og styrke inklusionen i læringsmiljøet. Inklusion handler om at skabe, konsolidere og videreudvikle læringsfællesskaber, hvor individuel og fælles meningsskabelse har optimale forudsætninger for udfoldelse. Derved flyttes fokus fra det gængse – og negative – udgangspunkt ved at definere inklusion som en undgåelse af eksklusion. I stedet rettes fokus på inklusionens grundlæggende almen menneskelige og almen pædagogiske kernefunktion, som er at skabe mening for alle i fællesskabet og at gøre alle fællesskabets medlemmer betydningsfulde for hinanden, uanset den enkeltes forudsætninger og behov.