Bæredygtig implementering

Bæredygtig implementering handler om, at en vision om en bedre praksis indarbejdes i en eksisterende praksis på en effektiv såvel som meningsskabende måde. For at lykkes med dette, skal visionen begrundes og intentionerne tydeliggøres samtidig med at alle de mennesker, der berøres af den ønskede praksisforandring, oplever forandringen som en klar forbedring.
Dette forudsætter, at implementeringen bygger på et solidt og opdateret videngrundlag, en grundig forberedelse og en reel inddragelse af alle parter før, under og efter implementeringen.

For at opnå en bæredygtig implementering tager CeSoB udgangspunkt i en forandringsteori.

Hvad er en forandringsteori?

En forandringsteori er ikke en teori i traditionel forstand. Snarere er det en oversigt over, hvordan en praksisforandring tænkes gennemført.

I forandringsteorien synliggøres

  • aktuel status på den eksisterende praksis,
  • mål og målgrupper for forandringsprocessen,
  • udvalgte indsatser og aktiviteter,
  • forventede (og måling af) effekter

Ikke mindst sammenhængen mellem disse elementer synliggøres.

En forandringsteori er således et værktøj for virksomheden – et værktøj, som skaber overblik over hele forandringsprocessen fra vision til virkeliggørelse. En forandringsteori kan hjælpe virksomhedens ledelse og medarbejdere med at være opmærksomme på alle målgrupper, der er berørt af forandringsprocessen og hvor langt i udviklingsprocessen, man er kommet og hvilke opgaver, der ligger foran – på kort og lidt længere sigt.

En forandringsteori formuleres lokalt, dvs. i den enkelte virksomhed. Men virksomheden kan ikke helt frit bestemme, hvordan forandringsteorien er opbygget og hvilke faglige elementer, den skal indeholde. Dette hænger sammen med at der altid skal tages afsæt i det for tiden bedste videngrundlag og et værdigrundlag, alle inden for og uden for virksomheden bakker op om. Men den enkelte virksomheds egenart og særlige udviklingsbehov kan og skal have indflydelse på, hvilke prioriteringer og valg, der lægges til grund i den lokale forandringsteori.

I det følgende præsenteres mere generelt, hvilke elementer en forandringsteori bør indeholde og hvornår i processen, der er særlig fokus på disse elementer.

Forandringsteoriens elementer

En forandringsteori kan opstilles på forskellige måder, men grundlæggende indeholder den de samme elementer, som i det følgende nævnes i den rækkefølge, de almindeligvis optræder i en forandringsproces.

Elementerne er:

  • Status
  • Mål/Målgrupper
  • Indsatser
  • Indikatorer
  • Effekter
  • Fornyet status/evaluering

 Status

Hvis det skal være muligt at registrere om et forandringsprojekt har haft indvirkning på projektets målgrupper og på virksomhedens praksis, er det nødvendigt at registrere, hvordan virksomheden og dens aktører er stillet umiddelbart før forandringsprojektets gennemførelse. Der skal således måder at registrere denne status på.

Mål/målgrupper

Den vision, der ligger til grund for igangsætning af en forandringsproces, skal omsættes til konkrete mål, hvis visionen skal kunne virkeliggøres. Udvælgelsen og prioriteringen af mål i den enkelte virksomhed vil afhænge af, hvilke konkrete udviklingsbehov, der er i den pågældende virksomhed.

Det skal også præciseres, hvem der er målgruppe for forandringsprojektet, dvs. hvem der sættes mål for og som skal nyde godt af forandringen. Den primære målgruppe i dagtilbuddet er det børnene, i skolen er det eleverne, i det sociale tilbud, der det brugerne. Ofte kan målgruppen være endnu mere specifik, fx børn i komplicerede læringssituationer eller unge i udsatte boligområder. Den sekundære målgruppe er alle de medarbejdere, der direkte eller indirekte er berørt af den ønskede praksisforandring. I dagtilbuddet er de direkte berørte pædagogerne og i skolen er det lærerne, i det sociale tilbud er det det pædagogiske personale og i alle tilfælde er det også virksomhedernes ledelser. Derudover kan en lang række andre professionelle være direkte eller indirekte påvirket af praksisforandringen.

Indsatser

Indsatser vil sige de helt konkrete aktiviteter eller andre handlinger, der sættes i værk med henblik på at fremme de mål, som virksomheden opstiller.

Indikatorer

Indikatorer er en slags milepæle, der viser om de valgte indsatser kan spores i form af konkret implementerede aktiviteter. De kan også vise, om implementeringen af den valgte indsats svarer til det, man ønsker.
Dvs. at det for enhver udvalgt indsats skal overvejes, hvordan det helt konkret kan dokumenteres, at der arbejdes med den pågældende indsats. Indikatorer handler således om, hvorvidt noget konkret har fundet sted, fx en møderække, en bestemt type aktiviteter, og i givet fald hvor mange af disse, der har fundet sted i løbet af en nærmere bestemt periode.

Effekter

Når man taler om effekter i en forandringsteori, deles disse typisk ind i forhold til tidshorisont, dvs. i umiddelbare resultater, effekter på mellemlangt sigt og effekter på lang sigt.
Effekter handler om, hvordan forskellige indsatser indvirker på forskellige målgrupper og på praksis som helhed.

Fornyet status/evaluering

Når projektperioden udløber skal det gøres op, om de indsatser, der er iværksat, med henblik på at nå eller fremme nogle mål, har haft indvirkning på projektets målgrupper og på virksomhedens praksis. Der sammenlignes således med den status, der blev gjort i forbindelse med projektets igangsætning. Det er derfor de samme parametre, der skal beskrives ved projektets afslutning som ved dets påbegyndelse. CeSoB arbejder med afsæt i ti parametre (se nærmere under Ti kvalitetsparametre), når forandringsprocesser skal kvalitetssikres og evalueres.