Konference 8.9.2016

CeSoB, CUBION og Ledelsesakademiet, UCL afholder konference:

Ledelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

– ledelse af det tværprofessionelle samarbejde i skolens praksisfællesskaber med sigte på børns læring og trivsel

Tid 8.9.2016, kl. 9-16
Sted Nyborg Strand
Pris 1.975,- kr. + moms incl. forplejning på konferencedagen. Ved samlet tilmelding af fem deltagere eller mere ydes 10 % rabat.
Tilmelding OBS! Stadig ledige pladser (hent tilmelding)
Kontakt info@cesob.dk
Målgruppe Skoleledelser, forvaltningsledelser, konsulenter i forvaltninger og ministerier, konsulenter i professionshøjskoler mv.

Konferencen er arrangeret af Center for Social Bæredygtighed (cesob.dk),
Cubion (cubion.dk) og Ledelsesakademiet, UCL (ucl.dk)

INDHOLD

Konferencens formål er at fokusere på skoleledelsens udfordringer, når de fagprofessionelle skal arbejde sammen om folkeskolereformens intention om at fremme elevernes læring og trivsel.

Konferencen tager udgangspunkt i de særlige lederudfordringer der er opstået i forbindelse med skolereformens intensiverede krav om samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Konferencen vil belyse temaet ”ledelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger” gennem fire ledelsesmæssige tematikker:

  • Ledelse af læring – orkestrering af potentialitet
  • Ledelse med fokus på helhed og sammenhæng
  • Ledelse af udvikling af læringsmiljøer
  • Ledelse af potentialer

Konferencens fire ledelsestemaer vil blive belyst af eksperter, praktikere samt deltagernes fælles refleksion og debat.

Oplægsholdere

Dorrit Christensen
Partner i Center for Social Bæredygtighed, lærer og MPA. Tidligere direktør i Ballerup Kommune for børn og unge og for tværgående udvikling, udviklingschef i Københavns Uddannelses og Ungdomsforvaltning samt leder af Danmarks Lærerhøjskole i Århus, lærernes efter- og videreuddannelse. Arbejder med pædagogisk Innovation, implementering og ledelse af institutioner for børn og unge 0-18 år med fokus på at skabe helhed i børns og unges hverdag.

Hanne Møller
Uddannet cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, fra Ålborg Universitet. Hanne Møller er oprindeligt lærer og har specialiseret sig inden for aktionslæringsfeltet og er medforfatter på bogen Strategisk Aktionslæring der udkom i 2014 og artiklen for Dafolos magasin Skolen i morgen: ”Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen.” Hanne Møller er Chefkonsulent og partner i CUBION .

Justine Grønbæk Pors
Adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Hendes forskning fokuserer på ændringer i måder, hvorpå velfærd tænkes, praktiseres, ledes og organiseres. Justine Grønbæk Pors har bl.a. skrevet om potentialitetsledelse/styring i følgende bøger:
Ledelse af uddannelse – at lede det potentielle. Sammen med Dorthe Staunæs, Hanne Knudsen og Malou Juelskjær. Samfundslitteratur.
Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering. Sammen med Niels Åkerstrøm Andersen. Hans Reitzels forlag
Public Management in Transition. The orchestration of potentiality. Policy Press

Lars Goldschmidt
Kemiingeniør og ph.d. fra DTU og ph.d. fra CBS. Han har mange års erfaring som leder i offentlige og private virksomheder og med politisk interessevaretagelse fra en række arbejdsgiverorganisationer senest som direktør I Dansk Industri. Lars Goldschmidt har deltaget i udviklingsarbejdet bag folkeskolereformen og er i dag selvstændig konsulent og bestyrelsesmedlem i ren række organisationer inden for energi, miljø og uddannelsesområdet.

Søren Barlebo Rasmussen
Partner i Mobilize Strategy Consulting, som er specialiseret i fagprofessionelle organisationers strategiske ledelse. Han har i 25 år arbejdet med, hvordan man får skabt værdi gennem de faglige medarbejdere. Søren Barlebo Rasmussen har været ledelsesforsker på CBS, hvor han også har været institutleder og dekan. De sidste 10 år har han arbejdet som selvstændig konsulent for en meget lang række vidensorganisationer i Danmark og Norge.

Vilhelm Halgreen
Uddannet lærer, Master i Corporate Communication og HD i Organisation fra Aarhus Universitet. Vilhelm Halgreen har gået vejen fra lærer til skolechef og kommunaldirektør i danske Kommuner. Fagprofessioner og det tværfaglige samarbejde har været et fokuspunkt i Vilhelm Halgrens indsats for udviklingen af den kommunale velfærd. Han har de seneste år arbejdet med lederuddannelse og lederudvikling.

 

Læs mere og se programmet i folder (pdf)