RYKKE SAMMEN – udvikling af social resiliens i skolen



RYKKE SAMMEN er en vejledning til at udvikle skolens fællesskaber og styrke den enkeltes udvikling personligt og fagligt.

Center for Social Bæredygtighed, CeSoB, har de seneste tre år deltaget i et stort udviklingsprojekt, finansieret af Socialministeriet og med Red Barnet som hovedansvarlig.
 
En vigtig del af dette projekt har været at udvikle en model for, hvordan skoler kan arbejde med at styrke klassen som fællesskab og alle elevers trivsel og læring. 
Derfor har CeSoB i samarbejde med en række skoler landet over udviklet en vejledning, der netop har dette fokus: At styrke både skolens fællesskaber og alle klassens elever.

Nu er denne vejledning – RYKKE SAMMEN – klar til brug og kan downloades.

0-3 årige børn i Dragør Kommune

0-3 årige børn i Dragør Kommune

CeSoB har afsluttet et udviklingsprojekt, som er gennemført i samarbejde med alle dagtilbud for 0-3 årige børn i Dragør Kommune. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Projektets titel er Tidlig Opmærksomhed og Pædagogisk Praksis ift Sprogudvikling (TOPS).

I projektperioden (august 2015 – august 2016) har dagtilbuddene arbejdet med at udvikle metoder til at undersøge, understøtte og beskrive børnenes relationer og kommunikation, både med hinanden og med de voksne. Pædagogerne har arbejdet med deres kommunikation med og relationer til børnene og betydningen heraf for børnenes indbyrdes relationer.

Pædagogerne har brugt videooptagelser af samspil mellem dem og børnene og mellem børnene indbyrdes med henblik på at kunne tilegne sig en dybere forståelse for betydningen af kvalitet i relationer.

Projektet er beskrevet i en rapport, og der er udviklet en ”didaktisk ramme” for det pædagogiske arbejde med de 0-3 årige børn i kommunen.

Børnetjenesten har modtaget Helsingør Stifts initiativpris…

“Vi vil gerne kunne give det videre”, siger Naja Månsson, der har været med til at udvikle projektet Børnetjenesten, vinder af Stiftsinitiativprisen 2016. Hun er initiativtager til projektet og arbejder som kirke- og kulturmedarbejder ved Messiaskirken i Gentofte Provsti. Sammen med de øvrige kræfter bag projektet vil hun med med prisen i ryggen gerne brede projektet ud til flere sogne. Læs hele artiklen…

CeSoB ved Aage Nipper har været ekstern evaluator, herunder interviewet en række børn i 4-5 års-alderen. Se uddrag af evalueringsrapport

 


Læs mere om initiativet Børnetjenesten.

Projektbevilling – Dragør Kommune

CeSoB har i samarbejde med Dragør Kommune fået bevilling til et projekt om at styrke det pædagogiske arbejde i vuggestuer og dagpleje.

Alle kommunens børn i alderen 0-3 år og deres pædagoger er involveret. Projektet støttes af Socialministeriet.
Baggrunden for projektet er et ønske om at sætte fokus på børns første år i dagtilbud, hvor grundlaget for barnets tillid og lyst til at indgå i relationer til andre børn og til voksne uden for hjemmet dannes.

Projekt om børns rettigheder

Social- og integrationsministeriet har i juli 2013 bevilget 10,8 millioner kroner til Red Barnet til et projekt om børns beredskab mod vold og overgreb.

Midlerne skal anvendes til

  • at lave en national kampagne, der skal oplyse børn om deres rettigheder samt
  • udvikle metoder for, hvordan man styrker børns selvværd og bevidsthed, så de bliver i stand til at forholde sig til situationer, hvor deres rettigheder bliver overtrådt, og ved hvordan de kan få hjælp.

Projektets overordnede formål er, at børn i den undervisningspligtige alder kender deres rettigheder og kan omsætte dem til handling i eget liv, hvorved de bidrager aktivt til at udleve deres ret til beskyttelse mod vold og overgreb.

CeSoB er samarbejdspartner på Red Barnets projekt med bl.a. ansvar for, at der udvikles og gennemføres en baseline undersøgelse ved projektets start, udvikling af et specifikt måleredskab til måling af resiliens samt løbende monitorering og en slutevaluering. CeSoB bidrager derudover med faglig sparring i forbindelse med udvikling af undervisningsmateriale og udviklingsprojekt om udvikling af model til resiliensfremmende miljøer for børn.

Projektet gennemføres i perioden 2014-2016.

 

Forår 2014 – konference om resiliensfremmende og bæredygtige læringsmiljøer

Med udgangspunkt i den viden der genereres gennem projektet om børns beredskab, planlægger CeSoB og Red Barnet en konference i foråret 2014 med arbejdstitlen Resiliensfremmende og bæredygtige læringsmiljøer. Følg med her på hjemmesiden.

Læs mere om bevillingen på Social- og Integrationsministeriets nyhedsside og på Red Barnets nyhedsside (siden åbner i nyt vindue)

Projektmidler vedr. børns rettigheder

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) giver 10,8 millioner kroner til Red Barnet til at lave en national kampagne, der skal oplyse børn om deres rettigheder samt til at udvikle undervisningsmateriale for børn og unge.

Målet med projektet er, at børn skal kende til deres rettigheder efter dansk lovgivning og FN’s Børnekonvention, og at børn får opbygget deres selvværd og modstandskraft over for overgreb.

CeSoB er samarbejdspartner på Red Barnets projekt med bl.a. ansvar for, at der udvikles og gennemføres en baseline undersøgelse ved projektets start, et specifikt måleredskab til måling af resiliens samt løbende monitorering og en slutevaluering.

Læs mere om bevillingen på Social- og Integrationsministeriets nyhedsside